24K
Downloads
24
Episodes
En podcastserie om hvordan man tackler livet som pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Lyt med når Sophie Espe, som er pårørende til sin mor der har paranoid skizofreni taler med andre pårørende og fagfolk, og deler ud af sine egne oplevelser. Kontakt: jegerogsaa@gmail.com
Episodes
Tuesday May 17, 2022
22: Vi er alle pårørende
Tuesday May 17, 2022
Tuesday May 17, 2022
I denne episode taler jeg med pårørendekspert, foredragsholder & stifter af Pårørendeklubben, Rikke Struve. Vi taler om, hvornår Rikke første gang selv blev ramt som pårørende, og hvad identifikationen med pårørenderollen har betydet for Rikke i hendes liv og professionelle virke.
Rikke er en ildsjæl, som brænder for bedre inddragelse af de pårørende, og som taler om hvordan fremtidens pårørende ser ud. Fællesskab og netværk som nøgletemaer. Vi taler om, hvad Rikke mener der skal til for at vi som pårørende kan blive bedre inddraget, og så kommer vi også omkring motivationen for hendes digitale hjertebarn "Pårørendeklubben", som er en platform for pårørende på tværs af diagnoser, men hjælp, viden og netværk landet rundt.
Episoden er optaget hos hearHEAR i Lydens Hus. Musikken er komponeret af August Bager.
Find Rikke her:
Instagram: @rikkestruve
Hjemmeside: Pårørendeklubben
Find mig:
Instagram: @sophie.espe
Hjemmeside: www.sophieespe.com
Sunday Apr 24, 2022
21: ”Tæt på, men udenfor”
Sunday Apr 24, 2022
Sunday Apr 24, 2022
"Omkring hver tredje dansker bliver på et tidspunkt i livet ramt af en psykisk lidelse. Og de har pårørende, hvis tilværelse bliver kraftigt påvirket. Mange pårørende oplever, at de er tæt på lidelsen, men alligevel udenfor - de føler sig typisk forvirrede, magtesløse, vrede, angste og triste. Midt i kaosset, afmagten og sorgen er der en vej - også for de pårørende" (Udsnit fra bagsiden af bogen Tæt på, men udenfor, af J. E. Jansen og A. Bridgwater, Gyldendal, 2021")
I denne podcastepisode er jeg i samtale med forfatter og journalist Anna Bridgwater, som er medforfatter af bogen "Tæt på, men udenfor". En bog der handler om at være pårørende til et menneske med en psykisk lidelse. Bogen indeholder nyeste viden, forskning og psykolog-faglige indsigter om pårørendes krisereaktioner, tanker og handlemønstre. Derudover præsenterer bogen forskellige pårørende-beretninger fra mennesker som på hver sin vis har været eller er i berøring med psykisk sygdom. Den er således en blanding mellem faglig viden og personlige beretninger.
I podcasten taler vi om, hvad bogen handler om og, hvad der var Annas motivation for overhovedet at ville være med til at skrive den. Anna fortæller om, hvordan det har været at komme tæt ind på livet af de 16 pårørende der præsenteres i bogen, hvoraf jeg er en af dem, og hvad der har været mest tankevækkende i mødet med dem allesammen. Hun fortæller også om sine egne erfaringer som pårørende, og om at savne et sprog for at forstå og tale om psykisk sygdom. Erfaringer som hun deler med mange af de pårørende der er med i bogen. Vi taler om det at være tæt på en psykisk lidelse, og så alligevel at føle sig udenfor.
"Tæt på, men udenfor" er skrevet af psykolog Jens Einar Jansen & Anna Bridgwater, og er udgivet på forlaget Gyldendal i tæt samarbejde med Psykiatrifonden. Den kan tilegnes landet over i diverse boghandlere og lånes på biblioteket.
Bogen har mine bedste anbefalinger.
Episoden er optaget hos hearHEAR i Lydens Hus. Musikken er komponeret af August Bager.
Find Anna her:
Instagram: @annabridgwater
Hjemmeside: www.bridgwater.dk
Køb bogen hos Gyldendal Tæt på, men udenfor
Find mig:
Instagram: @sophie.espe
Hjemmeside: www.sophieespe.com
Monday Apr 04, 2022
Monday Apr 04, 2022
I denne episode taler jeg med Puk Hyllested, ildsjæl, pårørende, mor og stifter af virksomheden
Lær med Hjertet, hvor hun kombinerer al sin viden og erfaring om mindfulness, taknemmelighed, flow og kreativitet i workshops og forløb der støtter andre kvinder i personling udvikling.
"Jeg har undervist børn, unge og voksne i 19 år. Jeg elsker at undervise! Men at være lærer kan også være et krævende job, og i 2016 var jeg ved at gå ned med stress (igen). Heldigvis faldt jeg over en uddannelse i mindfulness, som lød som det rigtige for mig. Det blev en livsforvandlende beslutning, og jeg valgte at tage hele den tredelte uddannelse til Life and Mindfulness Educator hos Akademiet for Mindfulness & Livsbevidsthed." (uddrag fra Puks hjemmeside)
Der skete et vendepunkt i Puks liv. Alt for længe havde hun været den der sørgede for alle andre. Pludselig blev hun ramt af, at hun midt i de gode intentioner om at være den perfekte og omsorgsfulde mor, kone, datter, veninde, kollega, etc. - havde glemt sig selv. Meditation og mindfulness blev hendes livsredning.
Vi taler om det at praktisere taknemmelighed og, hvad det kan gøre for ens mentale sundhed.
Om Puks opvækst med sin mor, der hele livet igennem har haft det psykisk svært, og hvilke konsekvenser det har haft for Puk. Vi taler om bevidst forældreskab. Om det at tage ansvar for sin historie, og det man ikke ønsker at give videre til sine egne børn. Vi taler om det at gå i pårørendegruppe, og om hvordan man passer bedst på sig selv.
Episoden er optaget i Lydens Hus i København. Musikken er komponeret af August Bager og produceret af vært Sophie Espe.
Find Puk her:
Hjemmeside: www.laermedhjertet.nu
Instagram: @pukhyllested
JEG ER OGSÅ PÅRØRENDE
Hjemmeside: www.sophieespe.com
Instagram: @sophie.espe
Thursday Nov 25, 2021
19: “Min verden falder fuldstændig sammen”
Thursday Nov 25, 2021
Thursday Nov 25, 2021
“Min verden falder fuldstændig sammen” var ordene som kom ud af min gæsts mund, da han i 2019 måtte fortælle sin studievejleder, at han ikke kunne færdiggøre sin bachelor, fordi hans mor igen havde forsøgt at begå selvmord og lå i respirator.
I denne episode er jeg i samtale med 27-årige Jimmi Elley Graversen, som er pårørende til sin mor og bosat i Vestjylland. Jimmy er en frivillig og politisk ildsjæl på socialområdet, og er blandt andet Landsbestyrelsesmedlem i SIND UNGDOM.
Min samtale med Jimmi tager udgangspunkt i en tale han holdt til høring i Folketinget under temaet 'Inddragelse af pårørende i psykiatrien'. En stærk og meget barsk beretning om at vokse op i en familie med psykisk sygdom, med meget sparsom hjælp udefra, og med en mor som han i flere perioder ikke så i op til et år af gangen. Vi taler mere om pårørendeinddragelse, om Jimmis brændende ønske for at gøre en forskel for socialt udsatte, om hvem der skal spotte børnene, og om at have svært ved at passe på sig selv.
Episoden er optaget I HéLT, yogastudie i København. Musikken er komponeret af August Bager og produceret af vært Sophie Espe.
Find Jimmy her:
Instagram: @jimmielley
Video fra høring i Sundhedsudvalget 1. september 2021. Se
Jimmys tale 1 time og 16 minutter inde i høringen HER
JEG ER OGSÅ PÅRØRENDE
Hjemmeside: www.sophieespe.com
Instagram: @jegerogsaapodcast
Thursday Sep 30, 2021
18: 10 veje til et mere selvkærligt liv
Thursday Sep 30, 2021
Thursday Sep 30, 2021
Episoden indeholder reklame for mit online kursus SELF LOVE JOURNEY - 10 VEJE TIL ET MERE SELVKÆRLIGT LIV
Er du hård mod dig selv?
Har du mange negative og selvkritiske tanker?
Tænker du på alle andre før dig selv?
Længes du efter at føle dig mere glad, tryg og stærk i den du er?
Selvomsorg er svært og det er krævende! Ja tak - det ved jeg alt om.
Selvomsorg er også roden til et glædesfuldt, meningsfuldt og harmonisk liv. Et liv med os selv som kaptajn, med sunde grænser, et højt selvværd og et varmt hjerte.
“Jeg sidder her som voksen, og synes jeg har et rigtig stort stykke arbejde at lave…
I denne soloepisode deler jeg ud af min selvomsorgs-rejse, blandt andet om mit sitrende nervesystem og et sørgeligt afsavn af afslapning - heeelt ind i knoglerne. Det er et emne som har optaget mig utrolig meget, lige siden jeg for 6-7 år siden blev bevidst om hvor dybt ulykkelig jeg var, og hvor lidt omsorgsfuld jeg var over for mig selv. Selvomsorg er ligesom blevet min kæphest i livet. Noget jeg praktiserer hver eneste dag. Noget jeg har samlet en masse viden og erfaring om. Noget jeg er bevidst om at pakke min hverdag ind i.
Og nu kommer vi til det sjove (og kærlige)… For jeg vil gerne dele med dig, hvordan man træner sin selvkærlighedsmuskel.
Jeg har lavet et online kursus med 10 mini-moduler til dig som ønsker at blive mere bevidst om, hvad du selv kan gøre for at leve et mere selvkærligt liv. Kurset tager udgangspunkt i viden, øvelser og metoder fra blandt andet yoga, psykologi og livsfilosofi. Under kurset lærer du, hvordan du giver slip på uhensigtsmæssige tankemønstre, øger velvære i både krop, sind og sjæl, integrerer selvkærlige rutiner og ritualer i din hverdag, og øger kærligheden til dig selv.
INVESTERING: 299 DKK
RABATKODE: Jeg har lavet en rabatkode til alle jer som lytter til JEOP, hvor I får 15% rabat indtil 1. november 2021
Rabatkode: selflove
Kurset finder du via min hjemmeside www.sophieespe.com
Link til kurset: https://www.sophieespe.com/selflovejourneyonlinekursus
Følg JEOP på instagram: https://www.instagram.com/jegerogsaapodcast/
Thursday Aug 12, 2021
17: "Vi skal behandle hele familien"
Thursday Aug 12, 2021
Thursday Aug 12, 2021
I denne episode har jeg besøg af ildsjæl, psykiatrisk sygeplejerske, neuro-og sundhedscoach, cand.pæd i pædagogisk psykologi, Cindie Schmidt. Vi taler om mental sundhed, om Cindies arbejde som psykiatrisk sygeplejerske, om at starte egen virksomhed op, og om Cindies egen personlige erfaring som pårørende.
Cindie bor sammen med sin familie i Vejle, og arbejder på nuværende tidspunkt på et behandlingstilbud for mennesker med spiseforstyrrelse. Derudover driver hun sin egen virksomhed Mental-Sundhed, hvor hun hjælper forældre, pårørende og familier når psykisk sygdom eller mental udmattelse bliver en del af dagligheden. I følge Cindie skal man inddrage hele familien på lige fod med den som har psykiatrisk lidelse, fordi det er de pårørende som er den syges vigtigste ressource, og fordi vi bevidst påvirker hinanden, gennem vores nervesystemer og spejlneuroner. Undersøgelser viser også, at der er betydelig større chance for, at den som er syg eller mentalt udmattet, bliver raks, hvis de pårørende inddrages.
Episoden er optaget i HéLT, yogastudie i Kbh og musikken komponeret af August Bager.
Find Cindie her:
Hjemmeside: www.mental-sundhed.dk
Instagram: @den_psykologiske_sygeplejerske
JEG ER OGSÅ PÅRØRENDE
Hjemmeside: www.sophieespe.com
Instagram: @jegerogsaapodcast
Sunday May 23, 2021
16: Compassion hjælper pårørende
Sunday May 23, 2021
Sunday May 23, 2021
Træning i compassion hjælper pårørende til mennesker med psykisk sygdom.
Mere end 500.000 danskere lider på et tidspunkt i deres liv af en psykisk lidelse. Til dem hører ca. 1,6 mio. nærmeste pårørende. I denne episode taler jeg med psykolog og forsker ved Dansk Center for Mindfulness, Nanja Holland Hansen, der er aktuel med et nyt stort forskningsstudie "Effect of a Compassion Cultivation Training Program for Caregivers of People With Mental Illness in Denmark", der konkluderer, at træning i compassion kan reducere angst, stress og depression hos pårørende til mennesker med psykisk sygdom. En reducering der varede ved selv 6 måneder efter, at de pårørende i studiet, havde trænet compassion på et 8-ugers Compassion Cultivation Training forløb.
I den her episode deler Nanja ud af forskningsresultaterne samt sin mangeårige erfaring på compassion-området. Bliv klogere på hvad compassion er. Hvordan træning i compassion hjælper pårørende til mennesker med psykisk sygdom, og hvordan denne praksis og 'livsdiciplin' kan hjælpe os alle med at aktivere et ønske om at møde andre mennesker og en selv med medfølelse og rummelighed, i stedet for frygt.
Hvordan ville verden ikke se ud, hvis vi alle praktiserede compassion! <3
Til dig som er nysgerrig på at fordybe dig endnu mere i compassion:
Om compassion hos Dansk Center for Mindfulness:
Uddannelse i compassion: https://mindfulness.au.dk/uddannelser/compassion/
Nanjas studie publiceret i JAMA: https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2777143
Thursday Nov 12, 2020
15: De grimme og skamfulde følelser og tanker
Thursday Nov 12, 2020
Thursday Nov 12, 2020
Jeg taler i denne episode igen med Pårørendepsykologerne Forsling og Høst - Mia og Zarah. I forrige episode talte vi om "Den ufrivillige opdagelsesrejse" som pårørende kommer ud på, når de bliver pårørende til et menneske med psykisk sygdom. Rejsen indeholder temaerne; viden, forståelse, erkendelse og accept.
I denne episode tager vi udgangspunkt i "rejsen", men taler mere specifikt om de tanker og følelser, som ikke er så socialt accepteret som andre. Vrede, frustration, magtesløshed og sorg, blandt andet. Alle de tanker og følelser som vi italesætter som grimme og skamfulde, men som vi måske ikke rigtig siger højt til andre.
Har du nogle sinde tænkt "Hvor ville det dog have været nemmere hvis han/hun bare var død" eller "Jeg har lyst til bare at skride fra det hele"? Bare rolig du er ikke alene.
Mia og Zarah kommer med gode råd til, hvordan man forholder sig til de her tanker og følelser, giver dem plads og få sat ord på dem. For som de også nævner forstærker tavsheden blot ensomhedsfølelsen - derfor er det så vigtigt at dele dem med nogen.
Episoden er optaget i Lydens Hus i Kbh i samarbejde med Anders Guldberg og hearHEAR - Podcast Production.
Find Zarah og Mia her:
Hjemmeside: http://forslinghost.dk
Instagram: https://www.instagram.com/psykologerne_forsling_og_hoest/
hearHEAR - Podcast Production:
Hjemmeside: https://www.hearhear.nu
Instagram: https://www.instagram.com/hearhear.nu/
Saturday Oct 17, 2020
14: Den ufrivillige opdagelsesrejse
Saturday Oct 17, 2020
Saturday Oct 17, 2020
Jeg taler i denne episode med Zarah og Mia - Pårørendepsykologerne Forsling & Høst. Zarah er klinisk psykolog og Mia er neuropsykolog. Sammen har de deres egen praksis "deres hjertebarn" i København, hvor de altså har specialiseret sig i at hjælpe og tale med pårørende.
I episoden tager de mig med på en rejse. De beskriver og fortæller nemlig om den ufrivillige opdagelsesrejse som pårørende skal ud på, når et menneske de har nær bliver ramt af psykisk sygdom. Rejsen kan inddeles i fire forskellige stadier; Viden, Forståelse, Erkendelse & Accept.
Lyt med og bliv meget klogere på de følelsesmæssige processer og problemstillinger man oplever som pårørende. Der er masser af guldkorn at hente, som forhåbentlig kan være til støtte på din rejse, hvis du selv er pårørende. Vi taler også om de her lange antenner, som børn der er pårørende udvikler, hvis de ikke bliver præsenteret for de redskaber og indsigter som Mia og Zarah blandt fortæller om.
Episoden er optaget i Lydens Hus i Kbh i samarbejde med Anders Guldberg og hearHEAR - Podcast Production.
Find Zarah og Mia her:
Hjemmeside: http://forslinghost.dk
Instagram: https://www.instagram.com/psykologerne_forsling_og_hoest/
hearHEAR - Podcast Production:
Hjemmeside: https://www.hearhear.nu
Instagram: https://www.instagram.com/hearhear.nu/
Wednesday Sep 30, 2020
13:Selvomsorg i et pårørendeperspektiv
Wednesday Sep 30, 2020
Wednesday Sep 30, 2020
Hvordan er dit forhold til selvomsorg? Synes du det er egoistisk og selvoptaget? Noget du ikke har tid til? Noget du gerne vil lære?
Så lyt endelig til denne episode, hvor Sophie deler ud af konkrete redskaber og metoder til at du som pårørende kan drage mere omsorg for dig selv, og implementere små selvkærlige vaner direkte til din travle hverdag.
Vi som mennesker har brug for at tage vores egen livskvalitet, sundhed og trivsel meget mere alvorligt. I episoden taler Sophie om, hvordan stress er en udtalt global folkesygdom og hvorfor man som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er væsentligt udfordret når det kommer til at passe på sig selv.
Episoden er en del af JEOP's Self Care September, der hele måneden har sat fokus på selvomsorg og selvhjælp på instagram og i podcasten.
Følg JEOP på Instagram:
https://www.instagram.com/jegerogsaapodcast/
Kan du lide det du hører, så send gerne nogle stjerner og en anmeldelse med på vejen, så endnu flere kan finde podcasten og opdage at de ikke er alene:
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/jeg-er-ogs%C3%A5-p%C3%A5r%C3%B8rende/id1465899209?l=da